Passagerer som kører mellem Danmark og Tyskland via Rødby-Puttgarden skal gå over landgang til og fra færgen i dag.

Det skyldes, at Scandlines sejler med en færge færre end planlagt og derfor ikke har plads til togene. Udover at man skal gå ombord på færgen, må man også forvente forlænget rejsetid på op til 1 time.

Scandlines har dog fundet plads til, at EC 238 kommer med færgen over til Tyskland. Det er toget, som sejler med færgen kl. 15.40 fra Rødby F.

Scandlines ved endnu ikke om de sejler med alle færger i morgen.

Kilde: Togene kommer i dag ikke med ombord på færgerne i Rødby F/Puttgarden (DSB Dagens og Planlagt).