DMI har varslet risiko for storm i løbet af fredag eftermiddag og aften henover store dele af landet. Derfor vil vi gerne forberede dig på, at der bliver ændret i togtiderne, samt at der vil køre færre tog fredag eftermiddag og aften.
Vi forventer, at vores tog vil køre som beskrevet nedenfor, men dette bliver først endeligt besluttet fredag kl. 10.

Vi har forberedt os sammen med DMI og Banedanmark
Hos DSB har vi fuldt DMI´s vejrprognoser tæt, og det ser stadig ud til, at stormen vil ramme et bælte henover Danmark fra Syd- og Sønderjylland over Fyn til Sjælland og øerne.

Slå din rejse op i Rejseplanen
Det nemmeste er at slå din rejse op i Rejseplanen. Den er opdateret med alle ændringer.

Jylland fra kl. 17

  • Esbjerg – Lunderskov alle tog på denne strækning bliver aflyst fra kl. 17. Det sker fordi dette område vil blive hårdest ramt. Hvis du skal rejse på denne strækning, kan vi kun anbefale, at du tager afsted inden der bliver lukket.
  • Aarhus H – Esbjerg (regionaltogene) vil køre én gang i timen, men kun mellem Aarhus H og Kolding.
  • Odder – Aarhus H – Grenaa kører en gang i timen. Der kører ingen myldretidstog.

Fyn fra kl. 19

  • Odense – Fredericia regionaltogene kører ikke. Hvis det er muligt og forsvarligt vil vi indsætte Togbusser. InterCitytogene standser ekstraordinært i Tommerup, Aarup og Nørre Åby.
  • Odense – Svendborg kører en gang i timen og standser ved alle stationer.

Sjælland fra kl. 21

S-tog kører som normalt, men forventer forsinkelser.

 

 

Kilde: Sådan kører togene fredag eftermiddag/aften, da DMI varsler storm (DSB Dagens og Planlagt).